Vinduer er husets vej til lys og frisk luft. De udgør en stor del af husets facade og dermed en stor del af husets ydre udseende. De har nemlig et stort æstetisk formål – særligt for danskerne, der i forvejen ikke får for meget dagslys.

Der findes utroligt mange forskellige typer, der kan noget forskelligt rent æstetisk. Der findes de gammeldags, dem, der går fra gulv til loft, og den type, som mange betragter som almindelige. Dem, der hverken er for store eller små, men som passer lige over et køkkenbord.

Foruden at have et æstetisk formål, så har vinduerne dog også det formål at holde både varmen inde og vandet ude.

Det består vinduet af

Vinduet består af mere end blot glas. Det består også af en karm, en vinduesramme, beslag, tætningslister, glasset selvfølgelig, glaslister, bundglasliste og greb. Derudover kan det også bestå af lodposter, tværposter, sprosser, profilering, stormkroge, anverfere og ventiler.
Alt dette er heldigvis ikke noget, som du behøver at sætte dig ind i, da de fleste får professionel hjælp til både at fremstille og indsætte deres vinduer.

Vinduets egenskaber

Vinduer er måden, hvorpå vi kan få lys ind i rummene, samt en måde, hvorpå vi kan lufte ud i hjemmet. Samtidig skal de også sikre, at varmen holdes inde i huset, så der ikke skal bruges for mange penge på en alt for stor varmeregning. Netop dette aspekt er blevet forbedret i løbet af de seneste år.

I dag findes der nemlig en lang række forskellige vinduer, hvoraf nogle af dem tilhører en bedre energiklasse end andre. Energiklassen er en vurdering af, hvor godt vinduet isolerer og dermed får du altså en idé om, hvorvidt du kan spare på varmeregningen, hvis du skifter til en bedre model.