Hvad koster en varmepumpe i strøm?
Overvejer du at anskaffe dig en varmepumpe? Er du i tvivl om hvor meget strøm den vil bruge om året? Vi kan kun hjælpe dig med estimater, da det er … Læs mere
Overvejer du at anskaffe dig en varmepumpe? Er du i tvivl om hvor meget strøm den vil bruge om året? Vi kan kun hjælpe dig med estimater, da det er … Læs mere
Vi kigger på de forskellige muligheder på markedet. Der er efterhånden en del spillere på markedet, blandt andet Naervarme, som må anses for at være den største og mest kendte … Læs mere
En luft til luft varmepumpe er nem at installere. Den skaber et godt indeklima og så er den forholdsvis billig i drift. I et sommerhus med el-varme, vil du typisk … Læs mere
Varmepumper anvender luftens naturlige varme til at producere varmeenergi til din husstand både sommer og vinter, og det er en billig og effektiv løsning til dig, som gerne vil spare penge på din elregning eller har et oliefyr, som er dyrt i drift. Varmepumper kører på strøm, men din elregning vil ikke blive høj af denne grund, eftersom en varmepumpe producerer ca. 4 kWh varmeenergi for hver kWh strøm, den selv bruger.
Spar penge på luft til luft varmepumper med installation
Spar tid og penge. Få 3 stærke tilbud på luft til luft varmepumper hos 3byggetilbud.dk.
Omtalt i:
![]()
![]()
![]()
Luft til vand varmepumperne anvendes typisk i helårshuse, hvor den eksisterende varmekilde erstattes, f.eks. ved oliefyr eller el-varme. Med luft til vand kan man på sigt spare en masse penge, hvis ens eksisterende energikilde er dyr. Det er dog en større investering af købe og få opsat et luft til vand anlæg, men det vil typisk være tjent ind indenfor 5-8 år. Derefter vil man spare mange penge årligt.
Det tager installatøren et par dage at installere anlægget, som tilsluttes varmvandsbeholderen. Herefter vil det varme vand anvendes til brugsvand, gulvvarme, radiatorer, mv.
En luft til vand varmepumpe med installation vil typisk koste 70.000 til 100.000,-
Benyttes typisk i små huse eller i sommerhuse, hvor de ikke skal anvendes døgnet rundt, men blot benyttes en gang imellem til opvarmning af huset. De kan dog godt virke året rundt. De giver et godt indeklima og er et stærkt alternativ til dyre el-radiatorer, som typisk findes i sommerhuse.
Et luft til luft anlæg med installation er langt billigere end et luft til vand anlæg. Det er nemmere og hurtigere at sætte op. Regn med omkring 20.000,-
Der findes varmepumper i alle prisklasser. Du skal dog være opmærksom på at kvaliteten svinger enormt meget. Det kan sjældent betale sig at købe den billigste, da man bliver træt af det i længden.
Man kan opleve at de ikke kan levere nok varme i det kolde danske klima, eller at de støjer unødvendigt meget. Det kan virkelig betale sig at undersøge markedet grundigt og investere i kvalitet, da det vil give den bedste oplevelse i længden.
Det er vigtigt at du f.eks. kigger på normeffekten for den enkelte varmepumpe. Hvis en varmepumpe har en normeffekt på 4,7, så vil den give 4,7 kWh varmeenergi for hver 1 kWh den benytter. Hvor højere værdi, desto mere effektiv pumpe.
Teknologisk Institut tester løbende varmepumper og giver dem energimærke. Det er smart at finde en pumpe med energimærke A, da den vil spare dig mest, selvom den nødvendigvis ikke er den billigste i indkøb.
Overvej fremtiden i dit hus og sammenlign hvad de enkelte varmepumper koster i indkøb. Du kan muligvis spare en del tusinde, ved at vælge en lidt billigere pumpe, men udregn hvor meget du spare årligt i energi, ved at benytte kvalitetspumpen kontra de lidt billigere og vurder hvad der bedst kan betale sig. Overvej også at de dyre pumper holder bedre end de billige.
Inden du impulskøber den først og bedste pumpe, så er det en god idé lige at undersøge med kommunen. Der skal muligvis søges dispensation fra en kollektiv varmeforsyning. Det kan også være at varmepumpens placering skal godkendes.
En varmepumpe må ikke være til gene for naboerne, da de kan generere en smule støj. Der er regler om at der skal være en vis afstand fra pumpen til skellet. Man skal også holde sig fra at placere den sæt på soveværelse eller terrasse.
Installatøren kender de lokale regler, så det kan være en god idé at rådføre sig med ham eller hende, hvis det hele er lidt uoverskueligt.
Udover placeringen af varmepumpen, så skal du også være opmærksom på at:
Hvis du skal installere en luft til vand varmepumpe, så skal dine radiatorer understøtte det. Nogle radiatorer er for små og kan ikke dække varmebehovet i huset for sig selv. Er det tilfældet, så skal de udskiftes eller suppleres med flere radiatorer.
Fremløbstemperaturen er vigtig. Ved at bruge en varmepumpe, så får man en lav fremløbstemperatur. Varmepumper har svært ved at opnå en varme på højere end 55 grader, så radiatorerne skal kunne benytte en lavere varme end f.eks. fjernevarme.
Gulvvarme med en fremløbstemperatur på omkring 35 grader er optimal til varmepumper.
Din varmepumpe skal vedligeholdes løbende. Udendørsdelen skal holdes fri, så ventilatoren ikke bliver stoppet. Støvfilteret skal eventuelt støves en gang i mellem. Nogle varmepumper skal også efterses årligt.
Hvis du seriøst overvejer at anskaffe dig en varmepumpe, så kan det være svært at vælge præcist hvilken model der er bedst. Der er rigtig mange produkter på markedet og der er mange forskellige anbefalinger og holdninger.
Varmepumpen skal passe til dine behov. Undersøg grundigt de enkelte modeller og find den model som er dimensioneret til dine behov. Snak med fagfolk og hør deres mening, da de har en kæmpe erfaring på området.
Kig grundigt på de enkelte energiklasser og der forskellige varmepumpers ydelser og sæt dem op mod dit behov.
Indhent flere tilbud på installation* og opsætning af varmepumpen. Prisen kan variere og økonomisk kan det godt betale sig at få flere øjne på sagen.