En krybekælder har ikke nogen egentlig funktion ud over at løfte huset væk fra den kolde og fugtige jord. Der kan være ventilationshuller i husets sokkel, som ventilerer kælderen, men som også er med til, at gulvet i huset bliver koldt.
Pas på fugtbalancen
Hullerne har dog den funktion, at de er med til at holde kælderen tør. De afhjælper fugt, og det er vigtigt, at du er opmærksom på dette, når du efterisolerer krybekælderen.
Du skal være meget forsigtig med ikke at ændre fugtbalancen i huset, da den ekstra isolering kan skabe problemer med skimmelsvamp og lignende. Derfor kan det ofte være en god idé at få en fagmand til at klare jobbet, da han eller hun har den faglige ekspertise til at undgå disse problemer.

Efterisolering kan give store skader
Der er mange faldgruber ved efterisolering af krybekældre, hvor forkert udførelse kan skabe skimmelsvamp, råd og svampeskader. Derfor er det en rigtig god idé at få fagfolk ind over, hvis du overvejer en efterisolering. Der er mange skrækhistorier, hvor folk bare har fyldt isolering i kælderen og skabt en masse problemer for sig selv.
Hvor meget kan man spare ved en efterisolering af krybekælder?
Det kan være svært at sige præcist, hvor meget du vil spare ved at efterisolere din krybekælder. Det afhænger af den eksisterende isolering, opvarmningskilden og husets størrelse.
Det kan være lige fra næsten ingenting, hvis du har en billig opvarmningskilde, og din eksisterende isolering er fornuftig. Men det kan også hurtigt blive 4.000-8.000 kr., hvis den gamle isolering ikke er fantastisk, og du har en dyr opvarmningskilde.
Hvad koster det at efterisolere krybekælderen?
Som eksempel kan en isolering af en krybekælder på 60 m² koste omkring 350-600 kr. pr. m². Det er dog blot et hurtigt eksempel. Der kan være faktorer, som gør, at prisen bliver højere eller lavere.
Efterisolering af krybekælder
Du skal dog være opmærksom på, om den gamle isolering er i orden, inden du lægger ny isolering ovenpå. Dampspærren skal placeres på den varme side af isoleringen, og det er som tidligere nævnt meget vigtigt, at du ikke dækker ventilationshullerne til.
Det anbefales, at du kun isolerer op til 150 mm, da der skal være plads til ventilation.
Hvordan isolerer man en krybekælder?
Den optimale løsning er at omdanne krybekælderen til et terrændæk, men det er en dyr affære og ikke altid en realistisk mulighed.
Skal jeg isolere oppefra eller nedefra?
Normalt isolerer man krybekælderen nedefra, da det er langt nemmere og billigere. Isolerer du oppefra, skal du fjerne hele gulvet, hvilket besværliggør processen en del.
Det er klart den nemmeste og billigste måde at isolere nedefra, hvor du monterer isoleringsmåtter på loftet af krybekælderen. Som hovedregel skal der dog være minimum 600 mm højde, for at der er plads til at isolere nedefra. Der skal også være plads til en ventilationsspalte på minimum 200 mm i bunden.
Det kan dog være besværligt at komme til, hvis krybekælderen har meget lav højde. Det er bestemt ikke et behageligt stykke arbejde, men med udsigt til en lavere varmeregning er det bare noget, der skal overstås.
Du kan også vælge at nedlægge krybekælderen
En anden løsning er helt at nedlægge krybekælderen. Du etablerer et velisoleret terrændæk med minimum 300 mm isolering, da det er minimumskravet fra bygningsreglementet.
Det er især en rigtig god løsning, hvis du påtænker at indlægge gulvvarme i huset. Du får en bedre bolig, sparer penge på varmeregningen, og husets værdi øges. Men du mister selvfølgelig din krybekælder og de få fordele, der er ved at have den.


