Alt om tegltage – typer, levetid og vedligeholdelse

Tagets beklædning har betydning for helhedsudtrykket af din bolig, samtidig med at det er afgørende for den beskyttelse, der skal til for at holde huset tørt og varmt. Med et tegltag kan du være helt sikker.

Hvad er teglsten?

Tegl er et hårdført materiale, der udelukkende består af ler. Leret bliver formstøbt og brændt i en ovn ved høj temperatur. Lerets naturlige udseende er let gullige eller rødlige nuancer, når det er brændt, men det er muligt at indfarve eller glasere det i den ønskede farve.

Tegl som materiale menes at være brugt helt tilbage fra omkring 5000 år før Kristi fødsel, dengang i form af soltørret ler, som ikke havde samme holdbarhed som det senere varmebehandlede, brændte ler. Først flere tusinde år efter fandt man frem til teknikken med at brænde leret hårdt og bruge det i byggeri.

I Danmark blev teglsten indført i 1100-tallet, hvor munke bragte teknikken med at brænde ler med hjem fra Sydeuropa. Det var dog først fra 1500-tallet, at teglsten for alvor blev den mest brugte tagbelægning i landet. Den dag i dag kan man stadig se, at mange kirker, slotte og finere herregårde har bevaret deres tegltag.

Glaserede teglsten

Ler kan indfarves, inden det brændes, og det gælder også for teglsten. Den naturlige farvning forsvinder dog med tiden på grund af vind og vejr. Den mest anvendte farvningsmetode for teglsten er glasering. Glaseringen giver en blank og skinnende overflade, som samtidig kan farves i præcis den farve, der passer til husets øvrige udseende.

Glaseringen består af kvarts og en farve og giver en overflade på teglstenene, der i en lang årrække modvirker belægninger af mos, alger eller skidt.

Derfor anbefales det, at du vælger glaserede teglsten, hvis du skal have udskiftet dit tag med nye teglsten.

Typer af teglsten

Der findes primært to typer teglsten, der varierer en smule i udformningen: vingetagsten og falstagsten. Begge typer bruges flittigt til tagbeklædning, og valget mellem dem handler mest om, hvilket design man ønsker, at taget skal have. Vingetagstenen kom til Danmark omkring 1550 fra Holland, mens falstagstenen først kom til senere, omkring slutningen af 1800-tallet.

De forskellige teglsten har som oftest standardmål, men kan også variere i størrelse, hvor undertaget eller den nederstliggende tagkonstruktion må tilpasses de specifikke mål.

Ud over de generelle tegltagsten findes der andre udformninger, som er nødvendige for et komplet teglstenstag. Rygningssten er de sten, der ligger øverst på taget som en afslutning og forhindrer, at vand trænger gennem de øverste samlinger. Gratsten er de sten, der sættes som afslutning på tagets udvendige hjørner.

Fordele ved at vælge teglsten

• Teglsten har en lang levetid på op til 100 år
• Glaserede teglsten har en ekstra modstandsdygtig overflade mod begroning
• Et nyt teglstenstag øger værdien af din bolig betragteligt
• Det er muligt at understryge tegltaget ved behov
• Enkelte teglsten kan udskiftes separat

Ulemper ved at vælge teglsten

• Et nyt teglstenstag er en dyr investering
• Det er en tagtype, der er sværere at lægge end andre
• Tegltaget er tungt og kan kræve understøttelse af trækonstruktionen

Er det nødvendigt at udskifte taget?

At tage beslutningen om at lægge et nyt tag kræver, at du har kendskab til området for at kunne vurdere, om det overhovedet er nødvendigt. Et tegltag kan holde i mange år, og med den rette vedligeholdelse kan levetiden forlænges yderligere. Der er flere ting, du kan gøre eller overveje, inden du tager den endelige beslutning om at udskifte hele tegltaget.

Understrygning

Ejer du et ældre hus med et ældre tegltag, kan det være værd at overveje, om en understrygning kan gavne. Ved en understrygning tætnes teglstenstaget fra indersiden med en fugemasse beregnet til formålet. Det udbedrer mindre utætheder og forhindrer, at der opstår skade på den indre trækonstruktion, ligesom det kan have en mindre betydning for tagets isolering.

En understrygning kan ikke redde et gammelt og gennemslidt tag, men den kan gøre en stor forskel, hvis teglstenene er i god stand, og problemet blot er mellemrum eller mindre lokale skader. Laver du en understrygning, så snart du opdager et problem, kan du forlænge tagets levetid, inden det bliver nødvendigt med en total udskiftning.

Udskiftning af ødelagte teglsten

Det er muligt at udskifte en eller flere teglsten på taget uden at skifte hele beklædningen. Ved behov kan du få hjælp til at fjerne de gamle, skadede teglsten og erstatte dem med nye. Holder du godt øje med de oprindelige teglsten, kan du eventuelt vente lidt med at skifte hele tagbeklædningen. Der vil dog være en vis sandsynlighed for, at der opstår synlige variationer i nuancerne mellem de oprindelige teglsten og de nye.

Er understrygning eller udskiftning af ødelagte teglsten ikke tilstrækkeligt, er det en mulighed at udskifte hele taget, hvis det er slidt, og materialerne ikke længere beskytter huset godt nok.

Et tegltag er en god investering og øger husets værdi. Det er en robust løsning og kan fås i farver, der matcher husets øvrige design. Et tegltag holder som oftest op imod 100 år, og selvom du ikke selv oplever, at det tegltag, du vælger, når enden af sin levetid, vil det have stor betydning for dem, der eventuelt skal købe huset i fremtiden – eller blot når huset skal vurderes.

Sådan undgår du mos og alger på tegltaget

Mos og alger er mere eller mindre uundgåelige, uanset hvilken tagbeklædning du har. På grund af vind og vejr – og særligt her i det danske klima – opstår der grobund for, at alger og mos kan fæste sig på teglstenene og først og fremmest være en synsmæssig gene for mange.

Alger har som udgangspunkt ikke den store betydning for glaserede teglsten, men mos kan med tiden blive en hindring for tagkonstruktionens lange levetid. Med større belægninger af mos på tagets overside kan vand samle sig og blive forhindret i at sive til tagrenderne og videre til jorden.

Der vil potentielt være større sandsynlighed for fugtskader i den underliggende konstruktion, men kun hvis der allerede er skader på eller omkring teglstenene.

Er der mospuder eller større plamager af mos, kan de som oftest fjernes med håndkraft eller en hård børste.

Det er ikke nødvendigt at fjerne mindre mosaflejringer eller alger, der ikke skader tagets levetid. En unødvendig tagrensning af teglstenenes overside vil bare slide på materialerne.

Tjek af tegltagets kondition

Det er nødvendigt at tjekke tegltaget jævnligt, gerne to gange årligt, for at sikre, at der ikke er opstået mindre skader, som med tiden kan udvikle sig til større problemer, hvis de ikke behandles hurtigst muligt. Her er en kort tjekliste, du kan følge forår og efterår for at sikre, at tagets kondition kan klare vind og vejr.

Udvendige observationer

• Er rygningen af tagets konstruktion intakt?
• Kan der ses utætheder omkring inddækninger, skorstene med mere?

Indvendige observationer

• Er alle teglsten intakte og uden revner?
• Er eventuel understrygning komplet?
• Opstår der træk fra teglstenene?
• Er der løse teglsten i tagdækningen?
• Er der tegn på skadedyr på den indvendige trækonstruktion?

Er nogle af ovenstående punkter et problem, er det en god idé at kontakte fagfolk, der kan rådgive om, hvordan skaderne bør udbedres, inden der opstår et problem, som kræver stor økonomi og et omfattende arbejde på taget og den øvrige konstruktion.