Det kan være meget svært at give et præcist estimat på byggemodning af en grund, da det afhænger af en lang række lokale forhold.
Skal der udføres simpelt grundarbejde eller er det en kompleks opgave. Er der etableret vej, er der eksisterende kloaknet, eller der ført vand frem, er der etableret fjernvarme i området. Og hvad er de lokale tilslutningsafgifter og stikudgifter.
Hvad afhænger prisen på byggemodning af?
Der er flere faktorer som påvirker den endelige pris.
Hvis terrænet skal reguleres meget, kan det øge omkostningerne væsentligt. Det er dyrt at flytte jord og der kan være en del arbejdstimer i opgaven.
Der skal anlægges kloakering, hvor arbejdes omfang kan have en stor betydning for den endelige pris. Der skal også betales tilslutningsafgift, som varierer meget på tværs af markedet for forsyningsselskaber. Det er ikke unormalt at prisen vil være mellem 30.000 og 100.000 kroner. Læg dertil kloakarbejdet på egen grund.
Elforsyningen er en af de nemmere ting at etablere, men der skal stadig betales en tilslutningsafgift som hurtigt kan koste 15.000 til 25.000 kroner.
Skal der etableres fjernvarme, skal man betale for tilslutning. Man kan være meget heldig og være i et kampagneområde, hvor man kan blive tilsluttet gratis, men ofte kan det også være en ret dyre affære. Priserne varierer dog ekstremt meget på tværs af landet, så vi kan lande på en pris mellem 10.000 og 70.000 kroner.
Der er også en stor variable der hedder vandforsyning. Der kan være stor forskel på om man skal have sin egen boring, eller om man skal tilsluttes et kommunalt eller privat vandværk. Typisk vil vand blive ført til skel (Som kloak) og så kommer der ekstraudgifter i forbindelse med det ydereligere VVS arbejde. Og der skal normalt betales et tilslutningsbidrag, som typisk vil koste mellem 15.000 og 40.000 kroner.
Og så kan der komme ekstra udgifter i forbindelse med etablere af vej, anlæg, tv/internet, mv. Der kan være meget stor forskel på om man vil byggemodne en grund midt ude i ingenting eller om den allerede etableres i et udbygget område.
Hvad er byggemodning, og hvad omfatter det?
Hvis du har købt en byggegrund, skal den typisk først modnes, før der kan anlægges en ny bolig. Når man byggemodner, klargøre man en grund til bebyggelse. Det vil sige at man klargøre joden, så der kan bygges på den og man anlægger vandforsyning, kloak, elforsyning, evt. varme og tilgangsmulighed (Vej, sti, indkørsel).
Man kan opdele en byggemodning i flere faser. Først skal der laves en plan for grunden, altså hvordan skal grunden ende med at se ud. Hvor skal forsyningsledninger anlægges og hvor skal der etableres vej / indkørsel. Herefter søger man om tilladelser hos myndighederne. Der skal søges om byggetilladelse og tilladelse til at etablere kloaksystem og forsyningsledninger.
Når man har fået godkendt alle sine ansøgninger, kan man påbegynde byggemodningen. Typisk vil man først først lave en jordregulering, hvilket muliggøre at man kan bygge ovenpå den plane jord.
Man vil etablere kloaksystemet, så spildevand og regnvand kan ledes bort fra grund/bolig. Der skal evt. etableres vej til grunden og der skal etableres forsyningsledningerne (El, vand varme)