Hvad er prisen på et nyt undertag?
Det er svært at give et præcist estimat på prisen på et nyt undertag, da det afhænger af en lang række faktorer:
- Type af undertag: Faste undertage er ofte noget dyrere end lette undertage. De vil dog også ofte holde i længere tid.
- Størrelse på taget: Desto større undertag – desto større udgift.
- Kompleksiteten af taget: Hvor mere kompleks, en tagkonstruktion, desto højere vil prisen blive. Ovenlysvinduer, skorsten, mv, vil gøre arbejdet mere besværligt tidsmæssigt og øge udgiften.
- Geografi: Timepriserne varierer på tværs af landet.
- Tagtype: Selvom det ikke direkte har en indflydelse på prisen på undertaget, vil tagtypen have stor betydning for den endelige pris. Undertaget vil typisk være en del af et samlet tilbud på etablering af nyt tag og undertag samtidigt.
Man kan dog forvente, at priserne ligger i omegnen af 200-400 DKK pr. m2 – inklusiv arbejdskraft og moms, det vil dog sjældent være gennemskueligt, da undertaget typisk kommer som en del af et samlet tilbud på et nyt tag.
Undertaget holder konstruktionen tæt
Ved mange tagtyper er undertaget essentielt for at opnå en tæt konstruktion.
Undertaget fungerer som et tag under det primære tag (Deraf navnet). Undertaget fanger, utætheder og kondens, som findes i visse tagtyper.
Et undertag bør skiftes, hvis konstruktionen er utæt, eller er ramt af råd.
Da det næsten er umuligt at skifte undertaget uden at pille den eksisterende tagbelægning af, vil man typisk skifte undertaget i forbindelse med etablering af nyt tag.
Der er mange typer af undertage, som vi beskriver længere nede i artiklen. Disse har forskellige fordele og ulemper. Derfor bør man tage valget af en undertagstype i samråd med en fagperson.
Hvilke slags tag kræver undertag?
| Kræver | Kræver ikke | |
|---|---|---|
| Kobbertag | X | |
| Betontagsten | X | |
| Skifereternittag | X | |
| Stålpladetag | (X) - Kan monteres med kondensfang. Men typisk bruger man det gamle tag som undertag. | |
| Bølgeeternittag | X | |
| Tagpap | (X) - Kræver underlag. | |
| Naturskiffertag | X | |
| Zinktag | X | |
| Stråtag | X | |
| Tegltag | X |
Der findes undtagelser – Læs mere herunder:
Hvis vi kigger på de mest populære tagtyper i Danmark, så kræves der undertag på følgende tagtyper: naturskifer, skifereternit, tegl, stål og betontagsten. Der er dog undtagelser:
Tegltage kræver som udgangspunkt et undertag, dog kan der være situationer, hvor man har en høj nok hældning (Mere end 40 grader), hvor undertaget kan undværes. Her anbefales det dog, at taget understryges. Denne løsning frarådes dog, hvis loftet bruges til beboelse, da det umuliggøre vedligeholdelsen.
Hvis man har en hældning over 34 grader, kan man i nogle tilfælde montere skifereternit uden undertag, hvor man anvender tagkit til at tætte.
Ved visse betontagsten er det muligt at lægge taget uden undertag.
Hvornår bør man udskifte et undertag?
Medmindre der vælter ind med vand gennem taget, kan det være svært at se, hvornår et undertag bør udskiftes.
Det kan være svært i nogle situationer at vurdere undertagets stand indefra. Skimmelsvampe, fugt og selvfølgelig utætheder er ofte de problematikker, man skal være opmærksom på, hvis man skal vurdere, om et undertag bør skiftes.
Hvis du er i tvivl, kan det være en enorm, god idé at få en uvildig fagperson til at undertaget.
Du kan eksempelvis bestille et gratis tagtjek hos Jydsk Tagteknik og få deres vurdering af undertagets tilstand og levetid.
Typer af undertage
Der findes tre forskellige typer af undertage:
- Fast
- Middelfast
- Let
Fast undertag
Faste undertage består typisk af krydsfinérplader eller tagbrædder. Man benytter typisk faste undertage ved eksempelvis tagpap, hvor man svejser tagpappen ovenpå det faste underlag.
Et fast undertag er meget holdbart og har en lang levetid. Der er dog også ulemper ved brugen af faste undertag, f.eks. vil der ved fejlmontering være større risiko for, at der kommer skimmelsvamp i undertaget.
Et fast undertag er diffusionstæt, hvilket stiller større krav til øget ventilation og dampspærre.
Sidst men ikke mindst vil et fast undertag typisk være dyrere at etablere.
Middelfast undertag
Et middelfast undertag er et undertag, som typisk består af tynde træplader, f.eks. huntonit eller masonit. Man bruger typisk et middelfast undertag i situationer, hvor der er plads mellem den udvendige tagbelægning og loft.
Fordelen ved at benytte et middelfast undertag er, at det er noget billigere at opsætte end et fast undertag. Det er nemt for håndværkeren at opsætte, og materialerne er billigere.
Et middelfast undertag er forholdsvist tyndt, hvilket kan være en fordel i konstruktioner, hvor der kun er plads til en lav indbygningshøjde, f.eks. på et beboet loft.
Derudover er et middelfast undertag typisk diffusionsåbent, hvilket gør, at der er færre krav til ventilation.
Der er dog tage, hvor et middelfast undertag ikke er velegnet. F.eks. hvis det er et komplekst tag med en konstruktion med mange vinkler og spring.
Let undertag
Med et let undertag får man et undertag, som består af en plastdug, som fungerer som et undertag.
Dugen er diffusionsåben, og dermed skal der ikke opsættes ventilation.
Et let undertag er nemt at opsætte for håndværkeren. Materialerne er billige, og prisen vil typisk være lav ift. de andre muligheder.
Hvilken type undertag er bedst?
Typen af tagbelægning afgøre typisk, hvilken undertagstype der skal benyttes.
Du bør undersøge, hvilken hældning og undertagstyper der anbefales til din ønskede tagbeklædningstype.
Hvis du skal have lagt nyt tag, men genbruge spær og lignende, vil der ofte være en del begrænsninger ift., hvilken type af tagbeklædning der giver (Ofte giver det mest mening at vælge samme type igen) mening.
Hvis du ikke planlægger selv at udføre arbejdet, kan man med fordel snakke med håndværkeren, som skal udføre opgaven. Han/hun vil kunne give dig præcise anbefalinger ift., hvilke undertagstyper der vil give mening.
Når man læser om de forskellige tagbelægningsprodukter, vil producenten typisk oplyse om anbefalede typer af undertag.
Du kan også med fordel snakke med en byggeteknikker om opgaven.
Hvis man benytter 1 salen til beboelse, vil et diffusionsåbent undertag ofte være at foretrække (let, eller middelfast). Det skyldes, at et diffusionsåbent tag typisk har en meget lav indbygningshøjde, hvilket giver mere plads til beboelse.
Derudover kan et diffusionsåbent tag bedre håndtere indefrakommende fugt, f.eks. fra madlavning eller badeværelse, da fugten har mulighed for at trække ud gennem undertaget. Med et fast undertag kræves der øget ventilation og dampspærrer for at mindske risikoen for svamp og lignende.
Er det muligt at skifte et undertag uden at skifte taget?
I teorien, ja, men det vil meget sjældent kunne betale sig. Skal man lave undertaget korrekt, skal tagbelægningen af, og undertaget skal skiftes oppefra.
Hvis tagbelægningen er i rigtig god stand, vil man kunne genbruge den, men i så fald skal man medregne, at nedtagningen vil tage noget længere, da man skal være meget forsigtig med at pille den eksisterende tagbelægning ned.
Kort sagt, så vil det meget sjældent kunne betale sig at udføre dette arbejde.
