Vi er finansieret af reklamer - Nogle af vores links er annoncørlinks og betragtes som reklamer.

Tilstandsrapport, el-tjek og energimærke: Alt du skal vide

En tilstandsrapport er en rigtig vigtig del af salgsprocessen, når man står og skal sælge sin bolig. Den sikrer køber mod alvorlige forskrækkelser, og dig som sælger, mod eventuelle erstatningskrav.

Uforpligtende tilbud på tilstandsrapport
Bestil 3 uforpligtende tilbud på udarbejdelse af tilstandsrapport. Få tilbud fra flere firmaer og vælg det tilbud du finder bedst.
  • 100% uforpligtende tilbud og gratis rådgivning
  • Over 600.000 formidlede tilbud. Hurtigt svar og tilbud i hele DK!
  • Høj kundetilfredshed (4,6 hos Trustpilot)

I denne guide gennemgår vi de forskellige aspekter omkring tilstandsrapporten, energimærket, el-tjekket, og hvad de betyder for dig som boligsælger.

Hvor bestiller man en tilstandsrapport?

For at få udarbejdet en tilstandsrapport skal du have fat i en beskikket byggesagkyndig. De har den nødvendige viden til at vurdere boligen og eventuelle skader.

Har du en ejendomsmægler tilknyttet dit salg, kan han eller hun henvise til firmaer i området, der udfører opgaven. Der kan dog være penge at spare ved at indhente flere tilbud, da prisen kan variere en del.

Er en tilstandsrapport lovpligtig?

Tilstandsrapporten er sammen med elinstallationsrapporten en del af huseftersynsordningen.

Begge dele er med til at sikre gennemskuelighed ved boligsalg, så man ikke køber katten i sækken. Men det er også din sikring mod eventuelle krav ved skader og fejl på boligen.

En tilstandsrapport er dog ikke lovpligtig, men er i langt de fleste tilfælde en rigtig god investering, da den både gør boligen mere salgbar og – som tidligere nævnt – giver dig mulighed for at tilbyde en ejerskifteforsikring, som i sidste ende kan spare dig mange penge.

Med en tilstandsrapport kan du begrænse dit ansvar for skjulte mangler på ejendommen og give køber et bindende tilbud på en ejerskifteforsikring, hvor du tilbyder at betale 50 % af præmien. Det sikrer dig, at du som hovedregel er fritaget for ansvar ved skjulte mangler på boligen.

Reglen om ansvarsfritagelse via ejerskifteforsikring og tilstandsrapport gælder parcelhuse og sommerhuse.

Særlige betingelser for ejerlejligheder

Der udføres normalt ikke tilstandsrapporter for ejerlejligheder, da det i praksis ville betyde, at rapporten skulle udføres for hele ejendommen – altså alle lejligheder i bygningen.

Hvad indeholder en tilstandsrapport?

En tilstandsrapport indeholder en masse observationer og bemærkninger om boligen. Den er opdelt i forskellige kategorier, som fx gulvkonstruktion, tagkonstruktion, vinduer og døre med videre.

Alle dele har en “vurdering” og eventuelle bemærkninger tilknyttet.

De forskellige vurderinger hedder:

  • Rød – kritiske skader (skader på bygningsdelen, som enten allerede har medført, at bygningsdelens funktion er svigtet, eller vil kunne svigte på kort sigt).
  • Gul – alvorlige skader, som vil medføre, at bygningsdelens funktion svigter på længere sigt (og kan medføre skader på andre bygningsdele).
  • Grå – mindre alvorlige skader, som ikke har indflydelse på andre af bygningens funktioner.
  • Mulige skader – forhold, hvor det skal afklares, om der er tale om en egentlig skade. Det kan være potentielt kritiske skader, hvor køber skal vurdere, om det skal undersøges yderligere. Køber ejendommen, uden at det er undersøgt nærmere, påtager man selv risikoen.

Mulige skader i en tilstandsrapport er noget, du skal være meget opmærksom på. Det er typisk, når der er mistanke om alvorlige skader, som ikke umiddelbart kan påvises. Det kan fx være sætningsskader eller skjulte skader i konstruktionen.

Hvad er prisen på en tilstandsrapport?

Prisen afhænger af husets størrelse og hvornår det er opført (før eller efter 1940). Typisk ligger prisen på en tilstandsrapport mellem 5.000 og 11.000 kr.

Ved §2 i lov nr. 740 af 1/6-2015 blev reguleringen af maksimalprisen ophævet.

Hvor lang tid holder en tilstandsrapport?

Er en tilstandsrapport mere end 6 måneder gammel, er den ugyldig. Nærmer din tilstandsrapport sig de 6 måneder, kan du forny den. Det koster typisk et mindre beløb.

Elinstallationsrapport

En elinstallationsrapport er ligesom tilstandsrapporten en mulighed for køber til at se husets generelle stand. Rapporten gennemgår elinstallationernes funktion og sikkerhedsmæssige stand.

Eleftersynet er ligesom tilstandsrapporten et krav for at kunne tegne en ejerskifteforsikring. Eftersynet skal foretages af en autoriseret elinstallatør og tager som hovedregel 30-60 minutter, medmindre der er alvorlige fejl, som skal gennemgås.

Priserne forventes at starte omkring 1.500 kr. for en rapport, afhængigt af hvor i landet du befinder dig.

Husk, at pris og kvalitet ofte hænger sammen, så det er ikke nødvendigvis altid en god idé at vælge den billigste løsning. Indhent tilbud fra nogle lokale leverandører, og vælg det tilbud, der føles bedst.

Elinstallationsrapport pris

Pr. 1. januar 2016 er bestemmelserne om maksimalvederlag ophævet. Det betyder, at der ikke længere er fastsat et loft for vederlaget for udarbejdelse af elinstallationsrapporter.

Energimærkning

blank
energimærkningsrapport
Eksempel på en energimærkningsrapport – klik på billedet for at se en større udgave.

Sælger du et hus over 60 m², er det lovpligtigt at kunne fremvise energimærkning. En energimærkning er en vurdering af boligens energimæssige tilstand.

Energimærkningen består af to dele:

  • Vurdering af energiudgifterne, fx til gas, fjernvarme, olie, el og vand.
  • Forslag til besparelser og en vurdering af, om det kan svare sig.

Som udgangspunkt har en energimærkning en gyldighed på 10 år. Er der ved mærkningen dog identificeret besparelser med en tilbagebetalingstid på under 10 år, som udgør mere end 5 procent af energiforbruget, er gyldigheden kun 7 år.

En energimærkning kan genbruges, hvis der allerede er udarbejdet en, så længe der ikke er lavet ændringer på boligen, som i væsentligt omfang påvirker det samlede energiforbrug.

Energimærkning pris

quote

Spar tid og penge. Få 3 gratis tilbud på udførelse af tilstandsrapport, hos 3byggetilbud.dk.

Hvor brugbar var denne artikel?

Klik på et hjerte for at stemme

Gennemsnitlig vurdering 5 / 5. Vurdering: 2

Ingen vurderinger endnu:

We are sorry that this post was not useful for you!

Let us improve this post!

Tell us how we can improve this post?

Hjem » Hvad koster » Tilstandsrapport, el-tjek og energimærke: Alt du skal vide