Den giver dig en idé om, hvorvidt det kan betale sig at investere i en efterisolering med eksempelvis papiruld, så du kan udregne din tilbagebetalingstid på investeringen.
Beregn din årlige besparelse ved efterisolering af loftet
Husk, at udregningen kun er vejledende. Den giver dig en idé om besparelsen, men vil aldrig være 100 % præcis, da en nøjagtig udregning afhænger af en lang række forhold, som f.eks. den eksisterende isolerings tilstand og husets generelle stand (eksempelvis hulmurens isoleringsgrad).
Der kan også være store forskelle på energiprisen. Der er stor forskel på, om man anvender fjernvarme, olie eller gas. Priserne varierer meget, og markedet er fortsat i opbrud.
Har man eksempelvis gas, kan der være store forskelle fra uge til uge på priserne — og dermed også på besparelsen ved efterisolering.
Hvad er den årlige besparelse med papiruld på loftet?
Den årlige besparelse med papiruld på loftet vil typisk ligge mellem 5.000-20.000 kr., hvis vi tager udgangspunkt i et parcelhus på 120 m² med dårlig isolering. Det er svært at sige præcist, hvor stor besparelsen bliver, da den afhænger af en lang række faktorer.
Jo dyrere varmekilde du har, desto større bliver besparelsen. Den afhænger også af din eksisterende isolering: Går du fra ingen isolering til 400 mm, vil efterisoleringen have kæmpe betydning. I langt de fleste tilfælde er der dog allerede en vis isolering, som blot forbedres — og her vil besparelsen naturligt være mindre.
Hvad kan man spare årligt med mineraluld?
Den årlige besparelse er nogenlunde den samme som med papiruld. Materialerne har en meget ens isoleringsevne og koster ca. det samme at få lagt.
Hvornår kan det betale sig at efterisolere loftet?
Som hovedregel kan det typisk betale sig at efterisolere, hvis du kun har 175 mm isolering på loftet eller mindre.
Bemærk, at efterisoleringspligten i Bygningsreglementet ikke er en selvstændig pligt til at gå i gang på egen hånd. Pligten indtræder først, når du alligevel er i gang med en renovering af taget eller tagbeklædningen — for eksempel ved udskiftning af mere end 50 % af tagbelægningen, eller når du skifter hele tagkonstruktionen. Så længe du ikke renoverer taget, er der altså ikke noget lovkrav om at efterisolere — men det kan stadig være en rigtig god investering.
Hvordan opfylder jeg bygningsreglementets krav?
Håndværkeren ved, hvordan man rent teknisk opfylder kravene fra Bygningsreglementet (BR18). Som hovedregel skal der efterisoleres til en U-værdi på højst 0,12 W/m²K, hvilket typisk svarer til omkring 300 mm isolering, afhængigt af materialets isoleringsevne.
Hvad skal du være opmærksom på, når du efterisolerer loftet?
Når der efterisoleres, anvendes der typisk papiruld eller mineraluld (sten- eller glasuld). Der er ikke nødvendigvis den store forskel på isoleringsevnen mellem materialerne, og i sidste ende har det ikke så stor betydning, om du vælger det ene eller det andet.
Der kan dog være situationer, hvor det ene materiale har fordele frem for det andet — det vil håndværkeren kunne guide dig i. Et eksempel er, hvis din dampspærre er i dårlig stand: Her vil et materiale som papiruld ofte være at foretrække, da det er fugttransporterende.
Dårlig isolering giver høj varmeregning
De kolde danske vintre koster mange boligejere dyrt. Er dit hjem ikke ordentligt isoleret, siver varmen hurtigt ud. Det er ikke behageligt at småfryse, så mange skruer termostaten en ekstra tak op — selvom de godt ved, at det i sidste ende koster på varmeregningen.
Efterisolering er i mange tilfælde en rigtig god investering. Især loftet og hulmuren er steder, hvor investeringen sjældent tager 20+ år at tjene hjem. Med de nuværende energipriser kan investeringen i mange tilfælde være tjent hjem på ganske få år.