Med en ordentlig loftisolering, der kan man begrænse varmetabet via loftet, hvilket i sidste ende vil betyde en masse penge sparet på varmeregning.
Har du begrænset isolering på loftet, så kan en efterisolering af loftet hurtigt spare dig 3.000 til 5.000 kroner om året, afhængigt af din opvarmningsmetode og boligens generelle tilstand.

At få efterisoleret ens loft er ofte billigere end man tror. Det kan typisk udføres for 15-25.000 kroner, hvilket betyder at selve investeringen, har en meget kort tilbagebetalingstid.
Det er typisk den efterisoleringsform, som har den korteste tilbagebetalingstid (Sammen med hulmursisolering).
Hvornår kan det betale sig at efterisolere et loft?
Ved et almindeligt loftrum og ved et skunkrum, der siger man at det normalt kan betale sig at efterisolere, hvis man har 175 mm isolering eller mindre på loftet. Hvis det er skråvæg eller et fladt tag, siger man at der skal være 100mm eller mindre.
Er det påkrævet at jeg efterisolere?
Hvis du er ved at renovere dit tag og en efterisolering er rentable, så er der krav om at du efterisolere.
For at udregne om det er rentabelt, skal du gange den årlige besparelse i kroner med levetiden i år og dividere resultatet med prisen på investeringen. Hvis resultatet er over 1,33, bliver det defineret som rentabelt.
Der kan dog være undtagelser, hvis der er særlige forhold i dit hus, som gør det svært at gennemføre en efterisolering. Eller hvis du har billig varme, f.eks. via eget træ eller halm. Disse beregninger skal du kunne dokumentere. (Læs mere om dette her).
Hvor meget isolering på loft?
Ved efterisolering er der lovkrav om minimum 300 mm. For lavenergihuse er kravet på 400 mm. Har du ikke efterisoleret de sidste 10 år, har du højst sandsynligt ikke nok loftisolering liggende. Her vil det ofte være en god idé at efterisolere, da et dårligt isoleret hus kan bruge op til 3 gange så meget energi, end et energirigtigt hus.
Ved efterisolering kræves det som nævnt, at man mindst efterisolerer op til 300mm – eller gerne 400 mm for at opnå lavenerginiveau. På sigt ved lavenerginiveau give den bedste økonomiske besparelse, især ved fremtidige prisstigninger på fjernvarme, olie, mv.
Får man udført en professionel loftisolering, så sørger man for at det meste af ens varme ikke forsvinder op igennem taget. Den bliver i huset og sørger for at give dig en behagelig temperatur. Derudover er loftisolering med til at forbedre indeklimaet, der mindskes kuldestråling og kuldenedfald..
I 1960erne startede fokussen på loftisolering og langt de fleste nye huse havde isolering på loftet. Det var dog ofte kun 50 til 150 mm som blev benyttet, hvilket i forhold til dagens standarder, er ingenting, da der i dag benyttes 300-500 mm.
Har man et hus med 50-175 mm loftisolering, så er der meget at hente ved en efterisolering. Det er en investering som kan tjenes hurtig ind og som er til at betale.
Prisen på loftisolering
Prisen på efterisolering af loftet afhænger af disse ting:
- Hvor stort er loftet? Hvor flere m2 desto flere penge koster det at efterisolere.
- Hvor mange mm isolering skal der påføres? Det anbefales at man isolere op til 350-450mm. Det kan sjældent betale sig at isolere med mindre, da en stor del af prisen ligger i forarbejdet og fremmødet af håndværkeren. At han skal smide 100mm ekstra på, det er ikke noget som tager særligt lang tid, eller koster meget ekstra i materialer.
- Om man har en gangbro som skal hæves? Langt de fleste har en gangbro, men det er sjædent at man fysisk hæver den. I langt de fleste tilfælde, der etablere man en ny og isolere ovenpå den gamle.
Husk at “jo mere isolering” desto bedre, ikke altid er korrekt. Isolere man for grundigt og uden kenskab til det fugttekniske, kan det være med til at give skimmelsvamp. Det er derfor det er en god idé at lade professionelle varetage ens isoleringsopgaver, da de burde have styr på det tekniske.
Priserne er selvfølgelig kun vejledende og til inspiration. Udregningen er baseret på adskillige tilbud fra isoleringsfirmaer og er udregnet efter gennemsnitsprisen på papiruldsisolering. Prisen er efter eventuelle energitilskud og håndværkerfradrag.
Skal der laves arbejde, som går udover isoleringsdelen, som f.eks. hævning af gangbro, så forvent en højere pris.
Læs mere om prisen på loftisolering her
Hvor meget kan man spare årligt?
Udregningerne er selvfølgelig kun vejledende, men giver en idé hvor meget der kan spares årligt, på varmeregningen. En byggerådgiver kan give dig en meget mere præcis udregning.
Isoleringstyper på loft
Der findes en lang række isoleringsmaterialer som typisk benyttes til loftisolering. Vi gennemgår de mest populære:
Granulat
Granulat kommer i forskellige typer, som f.eks. papiruld, stenuld, mm. De mest populære er:
Papiruld – Et genbrugsmateriale, som fremstilles af gamle aviser. Det er tilsat brandhæmmende midler og borater, som forebygger svamp og råd.
Stenuld – Stenuld er et højtisolerende materiale, som er produceret af kalksten. Den største og mest kendte producent er Rockwool.
Mange foretrækker papiruld, da det er et materiale med en række fordele. Det er billigt at anvende, det isolere effektivt, det er brandhæmmende og det kan afgive fugt, hvis man har huller i dampspærren.

Eksempel på slidt loftisolering, med en hullet dampspærre. Perfekt til papiruld.
Papirulden er nem at håndtere. Den føres ind med slange og lægges som et dækkende lag over hele loftet.
Hvilken granulat type skal jeg vælge?
Ingen huse er ens, så derfor er det vigtigt at få en professionel rådgiver med ind over. Det afhænger af det enkelte loft, hvilken isoleringsmateriale som er bedst.
Isoleringsbatts
Isoleringsbatts / isoleringsruller er typisk den billigste løsning og den nemmeste, hvis man vælger at gøre det selv. Skal man have en håndværker til at klare opgaven, så er det ofte omvendt, hvor batts er dyrere end isoleringsgranulat. Hvis du er praktisk anlagt, så kan du isolere dit loft selv med isoleringsbatts og ruller. Det er dog meget vigtigt at du sikrer dig at dampspærren er intakt, da du ellers kan løbe ind i fugtproblemer senere hen.
Hvis den gamle isolering er i god stand, så kan der lægges et nyt lag isolering hen over. Hvis den gamle isolering har større skader, så bør den erstattes af et nyt lag.
