Beskyt dit hjem mod skader: Vigtigheden af at kontrollere taget to gange om året

Har du et tag som er af ældre dato, så kan det være en enormt god idé at løbende tjekke tagets tilstand (2 gange om året).

Er man lidt proaktiv, kan man opdage og forhindre potentielle skader og dermed spare store omkostninger i fremtiden. Når man løbende vedligeholder taget, kan man nemlig undgå de største og mest uforudsete tagproblemer, som kan give store utætheder og skader på ens ejendom.

Løbende vedligeholdelse forlænger også tagets levetid og man sparer penge ved at kunne udskyde udskiftning.

Har man styr på hvad man kigger efter, kan man sagtens selv lave en inspektion af taget. Det er en god idé at gøre det mindst en gang årligt. Hvis man ikke helt ved hvad man skal kigge efter, kan det være en god idé at få professionel hjælp.

Du kan eksempelvis få inspiceret taget gratis af Jydsk Tagteknik (Se tilbuddet her) eller læs mere om gratis tagtjek her.

Får man det inspiceret af professionelle, vil de også typisk hurtigt kunne udbedre småskader.

Typiske skader man kigger efter:

Afhængigt af tagtypen og hvordan taget er lavet, vil man typisk kigge efter følgende skader:

Utæt undertag – Små huller kan hurtigt blive store. Det er muligt at reparerer visse typer af undertage, hvis skaden ikke er for stor. Det er derfor vigtigt at fange eventuelle skader, inden de eskalere.

Alternativt skal man have udskiftet undertaget og her skal taget pilles ned (Minus spær). Så det er en meget stor og dyr operation.

Ødelagt tagsten – Det er ikke unormalt at der ryger en tagsten engang i mellem. Det er ikke svært at skifte en tagsten, men det handler om at gøre det hurtigst muligt, da en lille billig reparation kan blive til en stor (og meget dyr vandskade), hvis man bliver ramt af en kraftig byge.

Utæt skotrende – Har man et tag med skotrende, så er det et af de steder man bør være ekstra opmærksom. Utæt skotrender opstår typisk pga. manglende vedligeholdelse. Man bør rense den løbende for grene, mos, alger, mv. Får man den ikke renset kan der opstå huller i overfladen eller vandet kan løbe over ved skybrud.

Ødelagt understrygning – Har man tagsten med understrygning, bør man løbende holde øje med dem, da de kræver løbende vedligeholdelse. Mørtlen kan man tide miste sin elasticitet og blæst og anden påvirkning af taget, kan give revner en understrygningen. Hvis understrygningen først falder af, så blive tagstenene løse og utætte.

Rådne vindskeder – En vindskede er vigtig ift. at beskytte med vandindtrængning ved gavlen, f.eks. fugesne. Vindskeder af træ rådner dog med tiden og skal udskiftes.

Utætheder omkring ovenlys, rygning, inddækninger ved skorstene, antenner, udluftningshætter, mv.

Der er selvfølgelig et hav af andre slags skader som kan opstå afhængigt af tagtypen.

Sådan laver du selv en taginspektion:

Det er som nævnt en god idé at tjekke ens tag 2 gang om året: om foråret og om efteråret.

Undersøg taget indefra:

kig på gammelt loft se efter skader

Hvis dit loft er udnyttet, kan det være svært at se eventuelle skader. Men du kan holde øje med fugtskolder og svampevækst på konstruktioner.

Hvis loftet ikke er udnyttet er det langt nemmere at finde eventuelle skader. Her bør man kravle op på loftet og kigge efter:

Sluk lyset på loftet og hold se efter om der trænger lys ind unaturlige steder. Det kan betyde ødelagte tagsten eller andre problemer.

Kig efter fugtskolder på tagbelægning, lægter, på gulvet og i isoleringen.

Hold øje med at træværket ikke er ramt af angreb af borebiller eller husbukke. Disse skadesdyr kan hurtigt nedbryde konstruktionen. Du skal holde øje med små huller i træværket og boremel under hullerne.

Kig efter andre eventuelle skader.

Undersøg taget udefra:

tag som ikke har det super godt
  • Kig efter fejl på tagsten/tagplader eller om der er skæve (Løsrevne) sten. Se efter om der er revne sten/plader eller sten/plader med andre skader.
  • Har du en skotrende, bør du tjekke at den er forholdsvis ren, uden for meget begroning. Og at den er jævn og skadesfri.
  • Se om rygningen på toppen af tagen er intakt.
  • Undersøg om dine tagrender stadig er tætte og ikke er tilstoppede.
  • Tjek alle dine inddækninger for huller.

Hvis du ikke kan komme rundt på dit tag med eksempelvis en rygningsstige, kan du bruge en kikkert til at nærstudere enkeltdele på en lidt større afstand.

Hvorfor opstår der skader på taget?

Utætheder i taget kan opstå på forskellige måder, men typisk vil det skyldes monteringsfejl (Nyere tag), dårlige vedligeholdelse, skader opstår af noget udefrakommende (Storm, nytårsraketter, fodbolde, trædeskader, mv) og selvfølgelig pga. den naturlige nedbrydning som sker med tiden.

Kan man selv reparerer sit tag?

Det afhænger af din viden og håndværksmæssige erfaring. Der findes bestemt skader på et tag som ikke bør udbedres af en amatør, da man risikerer at gøre skaden større, hvilket kan give voldsomme økonomiske udfordringer.

Men der er selvfølgelig også små uskyldige skader, som man med lidt erfaring sagtens selv kan udbedre.

Fordele ved løbende inspektionen af taget:

Forøg ejendomsværdien:

En vigtig faktor i forbindelse med regelmæssig taginspektion er den betydning, dette har for ejendomsværdien. Et velholdt tag bidrager til et sundt og attraktivt hjem, hvilket kan føre til en højere vurdering af ejendommen.

Forøget levetid for taget

Regelmæssige taginspektioner er afgørende for at forlænge levetiden for taget på din ejendom.

Ved at fjerne alger, mos og andre skadelige elementer fra taget, kan regelmæssig tagpleje forhindre skader og øge levetiden på taget.

Dette beskytter ikke kun din investering, men hjælper dig også med at undgå dyre tagrenoveringer eller udskiftninger i fremtiden.

Forebyggelse af vandskader

En af de største fordele ved regelmæssig taginspektion er forebyggelse af vandskader. Vandskader kan opstå som følge af forskellige faktorer såsom tilstoppede tagrender, utætte tage, og dårlig vedligeholdelse af vand- og afløbssystemer. I denne sektion vil vi kort diskutere, hvordan regelmæssig taginspektion kan hjælpe med at forebygge disse skader og holde din bygning i god stand.

For det første hjælper regelmæssige taginspektioner med at opdage eventuelle tilstopninger i tagrender og nedløbsrør. En tilstoppet tagrende kan føre til overløb af regnvand, hvilket kan resultere i fugtproblemer i fundamentet eller kælderen. Ved at identificere og løse disse problemer tidligt, kan vi forebygge potentielle vandskader og spare på reparationerne.

Undgå skimmelsvamp og mug

Ved en regelmæssigt taginspektion kan man fange problemerne inden de eskalerer. Utætheder kan give fugtproblemer i boligen og råd, svamp og skimmelsvamp.

Et utæt tag kan give mug og skimmelsvamp ideelle vækstbetingelser i boligen.

Og det er ikke altid et problem man lige opdage med det samme. Man står ikke nødvendigvis altid i en situation, hvor der er synlige tegn på fugtophobning, da problemet kan opstå i træværk, bag muren, mv.

Skimmelsvamp kan være hårdfør at komme af med og den kan give sundhedsproblemer for beboerne.

Problemerne kan opstå ved et direkte hul i taget, men også ved forkert eller skadet afdækning ift. fugesne.

Hvor brugbar var denne artikel?

Klik på et hjerte for at stemme

Gennemsnitlig vurdering 5 / 5. Vurdering: 2

Ingen vurderinger endnu:

We are sorry that this post was not useful for you!

Let us improve this post!

Tell us how we can improve this post?

Hjem » Renovering af hus » Renovering af tag » Beskyt dit hjem mod skader: Vigtigheden af at kontrollere taget to gange om året