Når du efterisolere dit hus, lægges der enten ekstra isolering oveni den nuværende isolering, eller du isolere områder som ikke allerede er isoleret. Det er ikke kun gamle huse, hvor en efterisolering kan betale sig.
En efterisolering af hus kan ofte spare dig mange tusinde kroner på varmeregningen og er ofte én af de investeringer som hurtigste tjener sig selv ind.
I denne artikel kigger vi på de forskellige muligheder indenfor efterisolering af hus. Vi gennemgår de bedste muligheder og prøver at give dig et overblik over, hvor det bedst kan betale sig at sætte ind.
Udskift dine vinduer til lavenergivinduer
Der er ofte en rigtig god årlig besparelse, ved at udskifte gamle vinduer med lavenergivinduer. Det reducerer energiforbruget og kuldenedfaldet er på et minimum og der vil ikke længere være utætheder, hvilket er med til at give et bedre indeklima.
Med lavenergivinduer trænger solens varme ind i huset og sørger for at energien ikke kan trækker ud af vinduet igen. Har man gamle vinduer, så er en udskiftning et af de første områder, som man bør overvejer i forbindelse med en efterisolering af huset.
Hvis du overvejer energivinduer, så bør du kigge på vinduets U og G-værdi. U-værdien er det varmetab som sker fra vinduet. Et energivindue med en lav U-værdi, besider en høj evne til at holde på varmen. G-værdien beskriver vinduets evne til at lade solvarme trænge gennem vinduet. En høj G-værdi = meget solvarme trænger igennem.
Afhængigt af dine nuværende vinduers stand og din opvarmningsform, der er der mange penge at spare årligt. Typisk ligger en besparelse på mellem 3.000 og 8.000 kroner om året.
Hvis dine nuværende vinduer er i god stand, så kan det til tider betale sig blot at udskifte ruderne. Rammer skal dog være i god stand og være tætte med en god isoleringsevne.
Hvor meget kan man spare ved at skifte til lavenergivinduer?
I et almindeligt paracelhus på 140m2 – der vil man typisk kunne spare mellem 1.500 og 5.000 kroner, hvis man har fjernvarme og nogle vinduer med lidt år på bagen. Det er et meget kompliceret regnstykke og en energivejleder vil kunne lave en mere præcis udregning.
For et estimat på besparelse med nye energivinduer, prøv vores beregner her.
Hvad koster det af få nye vinduer?
Prisen på nye vinduer afhænger af en række forhold:
- Hvor mange vinduer skal udskiftes
- Har de et specielt format?
- Kan man selv gøre noget af arbejdet?
- Hvilket mærke vinduer man vælger.
Det kan være en god idé at sondere markedet og få nogle forskellige tilbud. Ønsker man alle vinduer skiftes i ens hus, så kan en realistisk pris være alt fra 40.000 til 100.000 kroner.
Efterisolering af loft
Loftet er det område af huset, hvor der oftes anbefales at starte ens efterisolering. Op mod 30 procent af varmetabet i et hus, sker igennem loftet, da det dækker en stor flade og fordi varmen stiger opad.
Har man et uudnytet loft med fri adgang, så er det nemt og ukompliceret at efterisolere det. Er isoleringen derimod under tagfladerne i et udnyttet tagrum (eller i en stueetage med loft til kip), så er det straks mere omfattende at få efterisoleret.
For langt de fleste boligejere, der er loftet dog et af de nemmeste og billigste områder at efterisolere, hvilket hurtigt kan gøre efter efterisolering til en god investering, med en kort tilbagebetalingstid.
Det er også værd at bemærke, at en efterisolering af loftet ikke blot resulterer i en lavere varmeregning – det giver også et forbedret indeklima.
Efterisolering af uudnyttet loft
Hvilken fremgangsmåde der er bedst, det afhænger af hvilken tagkonstruktion der findes i dit hus. Her er en gennemgang af de mest anvendte metoder:
Inden isoleringsarbejdet, der skal der undersøges, hvilke forhold der er gældende på ens loft:
- Findes der isolering og hvor meget er der? Desto tyndere eksisterende isoleringslag, desto bedre kan en efterisolering betale sig. Det kan sjældent betale sig at efterisolere, hvis den samlede isoleringstykkelse er på 200 mm eller mere (Og den er skadesfri).
- Er den eksisterende isolering skadesfri, eller er isoleringen trykket flad eller beskadiget på en anden måde? I så fald bør de ramte områder fjernes inden en efterisolering.
- Er den eksisterende dampspærre intakt? En defekt dampspærrer bør fjernes og der må aldrig lægges 2 dampspærrer i den samme konstruktion. Det er ekstremt vigtigt, da det ellers kan medfører fugtproblemer.
Hvis der isoleres med cellulose/papir, så er det ikke nødvendigt med dampspærrer, da materialet kan optage og afgive fugt.
Efterisolering af loft pris
Prisen på efterisolering af loft, den afhænger af:
- Kan man selv gøre det, eller skal man have et firma til at klare det.
- Hvor meget ekstraisolering der skal lægges.
- Om gangbroen skal hæves.
- Skal der etableres vindstop.
- Hvor stort loftet er.
Og andre faktorer.
Får man et firma til at klare jobbet, så regn med en pris på mellem 15.000 og 30.000 kroner. Ønsker man selv at efterisolere, så kan det gøres noget billigere, men det er vigtigt at man har nogenlunde styr på hvad man foretager sig.
Husk at der er mulighed for at søge diverse tilskud, hvis man bestiller et firma til at klare opgaven. Vil du have et estimat på isolering af loft med papiruld, så prøv at beregn en pris på papiruldsisolering her.
Fremgangsmåden
Ved efterisolering af loft, der starter man typisk med at hæve gangbroen og skabe plads til den øgede isolering. I nogle tilfælde fjerner man dog ikke gangbroen, da den er en del af det stabiliserende system.
Der bliver installeret vindspærrer ved tagfoden, så man sikrer sig mod at vinden blæser ind under den gamle og nye isolering.
Hvor meget kan man spare ved at isolere sit loft?
Det afhænger meget af den enkelte situation og de eksisterende forhold. Du kan beregne en cirka besparelse årligt med vores loftisoleringsberegner.
Hulmursisolering
Hulmursisolering er for mange boligejere en virkelig god investering. Har man et muret hus fra starten af år 1900 og fremad, så vil det højst sandsynligt have en hulmur.
Den er dog nødvendigvis ikke isoleret, da der først i 1970 kom krav om hulmursisolering ved opførelse af nye huse.
Mange ældre huse har dog med tiden fået efterisoleret, men den eksisterende isolering i hulmuren kan falde sammen over tid, hvilket vil give kolde områder på indervæggen. Der opstår kuldebroer som giver et varmetab og en højere energiregning.
Du kan læse mere om hulmursisolering her.
Hulmursisolering er en af de mest rentable måder at efterisolere sit hus. Der er ofte en meget kort tilbagebetalingstid og ens investering er hurtigt tjent ind.
Efterisolering af gulvet
Nogle vælger at efterisolere gulvet, hvis der ikke er kælder i huset. Dermed minimere de varmetabet ned gennem gulvet og minimere træk og kuldepå gulvet.
Som hovedregel, bør man efterisolere gulvet, hvis isoleringslaget er mindre end 100 mm og huset er bygget før 1985. Mange vælger at kombinere det med indlæggelse af gulvvarme, men man kan selvfølgelig nøjes med at udføre en isolering.
Forkert isolering giver råd og skimmelsvamp
Varme stiger op ad og derfor er det vigtigt at ens loft er isoleret korrekt. Det giver store besparelser på varmeregningen og udgiften kan være tjent ind efter få år.
Husk at orientere din forsikring
Man bør altid orientere sit forsikringsselskab, hvis man skal i gang med efterisolering. Send gerne tegninger og en detaljeret beskrivelse af det forestående isoleringsarbejde og bed om en skriftlig godkendelse.
Det kan spare en masse bøvl og ballade, hvis der skulle opstå problemer / skader undervejs.